×

Lydspor i Premiere Pro

Når vi bruger klip fra indslag hentet i Mediearkivet, letter det vores arbejde meget, hvis reallyd (clean sound) og sync'er ikke er mikset med speak og evt. musik. Opsætningen i vores templates adskiller reallyd og sync'er, hvis de bruges rigtigt.

Sync'er for sig og reallyd for sig

I de to øverste tracks, sync-1 og sync-2 skal du lægge lyden fra interviews (sync'er).
I de tre næste tracks, clean-1 til clean-3, skal du lægge reallyd (clean sound) fra f.eks. kameramikrofonen.
Track 6 er beregnet til speak. Og de nederste to tracks, 7 og 8 er stereo-tracks, der er beregnet til musik og i øvrigt låst, så du ikke kommer til at bruge dem ved en fejl.

Timeline
Track Tracknavn Til hvilke spor Anvendelse
A1 Sync-1 1+2, 3+4 og 7+8 Sync'er
A2 Sync-2
A3 Clean-1 1+2, 3+4 og 5+6 Reallyd (clean sound)
A4 Clean-2
A5 Clean-3
A6 Speak 1+2 og 7+8 Speak
A7 Stereo-1 1+2 og 3+4 Musik
A8 Stereo-2

På den måde vil du, i de indslag du fremover henter i Mediearkivet, kunne bruge klip i nye indslag med enten sync eller reallyd. Det kan lade sig gøre, fordi der altid er 8 lydspor i de indslag vi sender til rækkefølge og Mediearkivet.

Audio Track Mixer panelet

Hvis du kigger i Audio Track Mixer panelet øverst til venstre, kan du se, hvordan lyden bliver fordelt i de 8 lydspor. På hvert enkelt track, under den runde panoreringsknap, kan du se, hvilke spor tracket bliver tildelt til (assigned).

Audio_Track_Mixer_ny_2.jpg

De to første tracks, sync-1 og sync-2, er tildelt til 1+2, 3+4 og 7+8.
Clean-1 til clean-3 går til 1+2, 3+4 og 5+6.
Speak-tracket tildeles til 1+2 og 7+8.
Stereo-tracksene går til 1+2 og 3+4, fordi de er tænkt til musik og vi genbruger ikke musikken i klip fra Mediearkivet.

NB! Grunden til parvise spor, 1+2, 3+4 osv., er at vores indslag altid udsendes i to spor. Det gør det muligt at producere indslag i stereo.

Indslag fra Mediearkivet

I indslag du fremover henter ind fra Mediearkivet, vil alle lydkilder være mikset på spor 1+2, programlyd.
På spor 3+4 vil der være programlyd minus speak (international standard).
Reallyd vil du finde på spor 5+6.
Sync'er og speak på 7+8.

Indslag fra Mediearkivet
Lyd Spor
Program 1+2
Program minus speak (international standard) 3+4
Reallyd (clean sound) 5+6
Sync'er og speak 7+8

Derfor er det vigtigt, du holder en god disciplin på din Timeline, så dine kollegaer får glæde af klip med enten reallyd for sig eller sync'er for sig, når de senere skal bruge dele af dit indslag i et nyt indslag.

 

 

2024 © Kim Dang Trong
Til toppen af siden