Opsætning af speedlite flash
Radio- og optiskstyret.
- Kameraindstillinger
- Flash som fyldlys
- High-speed sync (HSS)
- HSS på flashene
- Transmitter ST-E3-RT
- Radio

- Ændre ID på trigger og flash
- Skift kanal
- Optisk

- Canon ST-E2 optisk fjernudløser
- Opsætning af 600EX-RT og ST-E3-RT
- Ændring af flash-indstillinger fra kamera
- FEM Flash Exposure Memory
Husk derfor at fjerne batteriet, hvis du ikke bruger flashen i en længere periode.
Kameraindstillinger
Hvis flashen bruges som hovedlys, f.eks. indendøre i lavt lys, skal du sætte kameraet til manuel eksponering M, vælge en fast ISO.
Kameraet slår automatisk eksponerings-simulationen fra (hvis den er slået til), så søgerbilledet forstærkes, så kameraets autofokus fungerer bedre.
Flashen som fyldlys
Hvis flashen bruges udendørs som fyldlys, f.eks. i solskin, kan den manglende eksponerings-simulation betyde, at du kommer til at fejlvurdere eksponeringen - enten skal du holde øje med lysmåleren i bunden af søgeren eller slukke flashen et øjeblik.
High-speed sync (HSS)
For at kunne sætte lukkertiden kortere end 1/200 sek., er det nødvendigt at slå High-speed sync (HSS) til. Så kan du blænde op for at få en lav dybdskarphed, f.eks. ved portrætfoto i solskin - husk dog at det kan "koste" tre blændetrin og endnu mere, jo kortere lukkertid du bruger. Du får mest ud af din flash ved ikke at bruge HSS, i stedet kan du bruge gråfiltre som ND8 og ND64, som dæmper lyset med henholdsvis tre og seks blænder.
Gå til MENU > SHOOT2 > External Speedlite control > rul helt ned til Flash function settings > Shutter syncronization, hvor du kan vælge HSS på
ikonet til højre.
Du kan også vælge External Speedlite control i My Menu og Flash & FTP
- eller du kan trykke på Q knappen og gå direkte til Shutter syncronization ved at trykke på flashsymbolet og INFO.
Det sidste to punkter kræver, at det er sat op i kameraet.
Skifte til HSS på flashen:
EL-1: Åben Flash function settings-menuen ved at trykke på midterknappen i drejehjulet. Brug midterknappen som joystick til at gå ned til Shutter syncronization og vælg HSS symbolet.
600EX-RT og 600EX II-RT: Tryk på SYNC knappen yderst til venstre indtil HSS symbolet dukker op.
430EX III-RT: Næsten som EL-1, men tryk på siderne af drejehjulet for at komme rundt i menupunkterne og gå ned til Shutter syncronization og vælg HSS symbolet.
ST-E3-RT: Tryk på MENU 1 knappen til venstre indtil du kommer til MENU 4, hvor anden knap skifter til SYNC, som du skal trykke på til HSS symbolet vises.
Transmitter (trigger/fjernudløser) ST-E3-RT
Hvis du kun skal fjernudløse én flash, kan du trykke på MODE-knappen indtil den viser ETTL og ALL.

- ellers fortsæt til Gr, for at styre flere flashenheder.
Radio 
Forskellene mellem EL-1, 600EX-RTII, 600EX-RT, 430EXIII-RT og 430EX.
De fire forskellige flash, har lidt forskellige brugerflader. Den største og nyeste EL-1 har den mest moderne og intuitive brugerflade.
På 600EX II-RT får man nedenstående muligheder, når man trykker på
, mens man på EL-1 skal trykke joystickken til venstre, og på 430EX III-RT skal man trykke på venstre side af drejehjulet.

På 600EX-RT'eren skal man trykke flere gange på
knappen for at skifte mellem Normal -> MASTER, radio -> SLAVE, radio -> MASTER, optisk -> osv.
På 430EX'eren er der en omskifter nederst, hvor man kan skifte til slave. Som slaveflash, kan den kun aktiveres optisk.
Ændre ID på flash og trigger
Før du kan ændre ID, skal flashen være i en af radio-wireless indstillingerne.
Speedlite EL-1:
- Tryk joystick-knap ind
- Brug joystick til at navigere ned det firecifrede ID-nummer
- Vælg ciffer med drejeknap og tryk joystik knap ind for at ændre ID nummeret med drejeknappen
- Vælg derefter OK
Speedlite 600EX-RT/RTII og Transmitter (trigger) ST-E3-RT:
- Tryk på MENU1 til den skifter til MENU3
- Vælg ID
- Drej på midterknap for at vælge ciffer
- og tryk på SEL/SET knap i midten for at ændre med drejeknappen
- Tryk på retur for at vende tilbage.
Speedlite 430EX-RTIII:
- Tryk midterknappen SEL/SET ind
- Brug drejeknappen til at navigere ned til det firecifrede ID-nummer og tryk på SEL/SET-knappen
- Vælg ciffer med drejeknap og tryk SEL/SET knap ind for at ændre ID-nummeret med drejeknappen
- Vælg derefter OK
Skift kanal
Fjernudløseren ST-E3-RT og RT-flashene har 15 forskellige kanaler i 2,4 GHz området, det samme som WiFi. Hvis der er problemer med forbindelsen til slaveflashene, kan man scanne kanalerne for at finde den bedst egnede. Man scanner på fjernudløseren eller på den flash, der er valgt som master, eller sender som det hedder på EL-1 og 430EXIII-RT
ST-E3-RT, 600EX-RT og 600EXII-RT:
Tryk to gange på MENU knappen indtil MENU3 vises. Tryk på SCAN.
EL-1 og 430EXIII-RT:
Tryk på knappen SUB MENU og gå til feltet SCAN og gå til OK og tryk joystikket ind (EL-1) eller SEL/SET (430EXIII-RT)

Med drejeknappen kan du vælge den kanal, der har den højeste søjle. Du skal vælge den samme kanal på slaveflashene:
600EX-RT og 600EXII-RT i slaveindstilling:
Tryk to gange på MENU knappen til MENU3 vises. Tryk på CH og kanalindkatoren øverst til højre bliver fremævet, så kan man ændre kanal med drejeknappen. Tryk på på SET/SEL for at gemme.
EL-1 og 430EXIII-RT i slaveindstilling (RECEIVER/RECVR):
Tryk på joysticket eller SET/SEL knappen og naviger til CH-feltet. Tryk på joystikket eller SET/SEL knappen og gå til den ønskede kanal og tryk igen på joysticket eller SET/SEL knappen for at gemme. Tryk på retur for at vende tilbage.
Optisk 
Man kan sætte 600EX-RT'eren som master på kameraet, hvor f.eks en hvid væg kan bruges som reflektor og 430EX'eren på stativ til kantlys (430EX'eren på et kamera kan ikke udløse andre flashes).
ST-E2 optisk fjernudløser

ST-E2 er en optisk fjernudløser, der kan styre to grupper af speedlites A og B. Der er ikke mulighed for manuel styring, men ved at slå RATIO til kan du styre balancen mellem gruppe A og B med op til tre blænder eller 1:8.
Det kan være en fordel at bruge optisk fjernudløsning, hvis der er meget WiFi-interferens i en bygning eller et område.
Menuerne på en 600EX-RT/600EXII-RT er meget overskuelige, mens den mindre 430EX's er sværere at huske. Først skal 430EX flashen stilles til at være slave på omskifteren forneden. ETTL skal være valgt på de flash, der bruges som slaver. Læs evt. her...
Speedlite 430EX
For at skifte grupper, skal du trykke på den yderste knap til højre under
indtil slave‑indikatoren blinker. Derefter kan du skifte med - eller + knapperne omkring SEL/SET‑knappen i midten. 430EX kan kun bruges som optisk slave.
Speedlite 600EX-RT og 600EX II-RT optisk
På 600EX-RT skal du trykke på
knappen for at skifte mellem Normal -> MASTER, radio -> SLAVE, radio -> MASTER, optisk -> osv.
Øverst til højre betyder symbolet
, at flashen udløses af et optisk signal.
Hvis du bruger en 600EX-RT eller 600EX II-RT som slave, skifter du gruppe på 3. knap fra venstre. Hver gang du trykker, skifter du gruppe.
Opsætning af 600EX-RT og ST-E3-RT
Opsætning af 600EX II-RT og ST-E3-RT:
Instruktionsmanual til fjernudløser (trigger) ST-E3-RT (DK) (ENG)
Ændring af flash-indstillinger fra kamera
Der er to forskellige slags indstillinger du kan indstille fra kameraet: Custom Functions og Flash Functions Settings som Sync og FEC (Flash Exposure Correction), bortset fra 430EX'eren, hvor du kun kan ændre Flash Functions Settings.
Indstillinger af Custom Functions fra kameraet bliver gemt på flashen, mens Flash Functions Settings gemmes på kameraet, hvis de indstilles fra kameraet.

Derfor kan man komme ud for, at kamera og flash viser forskellige indstillinger. Det er kameraets indstillinger, der gælder.

FEM Flash Exposure Memory
Flash Exposure Memory eller flash eksponeringshukommelse er en funktion, som husker flashens udladningsstyrke ved brug af ETTL, når du skifter til manuel (M) flash.
Det kan bruges, når afstanden mellem motiv og flash er den samme, hvor det kan være praktisk at bruge flashen i manuel indstilling.
Selvom det er en nyere funktion, så virker den også med ældre flashes som 600EX-RT og 430EX III-RT.
STE-E3-RT
Du slår Flash Exposure Memory til på ST-E3-RT (Ver.2) ved at trykke på C.Fn i ca. 5 sekunder, og i den menu trykke på P.Fn og bruge drejehjulet til at gå til FEM, hvor du skal vælge ON.
EL-1
På EL-1 flashen skal du trykke på knappen SUB MENU og gå til P.Fn og gå til P.Fn05 og vælge ON eller ON/MODE ETTL ↔ M. Det sidste betyder, at du på flashen kan skifte med det samme mellem ETTL og manuel ved at trykke ned på joysticken.
ST-E10
- kan kun bruges på og betjenes fra et kamera med den nye multifunktionssko som bl.a. R1, R3, R5 mark II og R6 mark II. Gå til kameraets menu og i SHOOT menuen skal du gå til External Speedlite control -> Flash C.Fn settings -> FE memory og vælg 1: Enable
Af en eller anden grund, kan det menupunkt ikke ses i R5 mark II, så må du i stedet gøre det på en R6 mark II eller et andet nyere kamera, som du evt. kan låne af en kollega eller hos en forhandler.
