Canon XF605

Canon XF605 er en af Canons seneste camcordere, rettet mod bl.a. broadcastbranchen. Download manualen her: Canon XF605 manual Canons brugermanual Quick Guide

 

Viewfinder på SDI

Hvis viewfinderens oplysninger også ses på SDI udgangen, kan de slåes fra i kameraets menu under monitoring_setup.jpg Monitoring Setup, fjerde punkt.

monitor_setup_1.jpg

Tryk på ON og vælg OFF, for at slå viewfindervisning på SDI-udgangen fra.

Zebra og Peaking

Selvom du har slået viewfinderens visning fra, kan både peaking og zebra alligevel ses på SDI-udgangen.

Du kan hurtigt slå begge dele fra ved at trykke på knap 2 og 3 på siden af kameraet.

For helt at undgå peaking og zebra bliver vist, skal slå dem fra to steder i menuen. Først i undermenuen Assistance Functions, som vist herunder:

peaking_sdi.jpg

og zebra:

zebra_sdi.jpg

Men hvis du under optagelse har brug for peaking og zebra igen, så kommer de også ud på SDI-udgangen - og det ser ikke godt ud hjemme i stuerne, hvis du sender direkte via LiveU.

Det er fordi knapperne 2 og 3 for peaking og zebra, som udgangspunkt, er sat til at slå funktionerne til på alle moniteringsmulighederne og dermed også SDI-udgangen.

Derfor skal du gå til Assignable Buttons og ændre "Peaking: All" til f.eks. Peaking: VF.

peaking_all.jpg

Det samme skal du gøre med zebra, som du skal ændre fra All til f.eks. LCD. Så undgår du at få zebrastiber og peakingstreger på din live-video.

Skift mellem progressiv og interlaced

Hvis du skifter mellem progressiv og interlaced, mens du bruger LiveU'en, vil den afbryde overførslen, mens den skifter fra den ene skanning til den anden.

Det kan du undgå ved at gå til System Setup og skifte fra 1920x1080P til 1920x1080i(PsF) 

system_setup_sdi_out.jpg 

Så SDI udgangen bliver interlaced som optageformatet.

interlaced.jpg

Farveprofiler

Eksempler på forskellige farveprofiler (Color Profiles) i XF605:

SD kort

XF605 er noget kræsent med hvilke SD-kort, der kan bruges i kameraet. Jeg har selv gode erfaringer med 64GB Sandisk Extreme Pro SDSX type I og II 95MB/s og 300 MB/s (169 min. optage tid i HD)

Se Canons officielle anbefaling her: support.usa.canon.com/kb/index?page=content&id=ART180437

 

Indlæs og gem indstillinger

Du kan tilpasse kameraet efter dine behov ved at ændre funktionerne på de fleste knapper. Det betyder, at det kamera du låner kan være ændret.

Hvis du vil undgå at tjekke alle menupunkterne igennem igen, kan du indlæse indstillingerne fra dit eget SD-kort eller et kort med standard-indstillinger, som du kan låne hos Udstyr, ND-Tek eller af en kollega.

Indlæs indstillinger
  1. Indlæs indstillingerne ved at sætte SD-kortet i slot B
  2. Åben menuen og gå til System Setup og videre til Transfer Menu

    IMG_6675.jpg

  3. Vælg Load og From SD Card B

    IMG_6675.jpg

    Du vil så blive spurgt om du vil Overwrite Settings og når du trykker OK til det, vil kameraet indlæse indstilingerne fra SD-kortet

    IMG_6687.jpg
    - og kameraet vil genstarte med de nye indstillinger.


Indbygget backup-batteri

Videokameraet har et indbygget genopladeligt litiumbatteri til at huske dato/tid og andre indstillinger.

Det indbyggede litiumbatteri genoplades, mens du bruger videokameraet, men det aflades fuldstændigt, hvis du ikke bruger det i ca. 3 måneder.

Sådan genoplades det indbyggede backup-batteri: Sluk for videokameraet, og tilslut en strømkilde (tilstrækkeligt opladt batteri eller DC IN stik).

Det indbyggede backup-batteri vil være fuldt opladet efter ca. 24 timer (fra Canons brugermanual side 220).